Bestilling

Jeg maler portrætter, landskabsbilleder og kopier på bestilling. Normalt arbejder jeg efter fotografi, dog meget gerne med et indledende personligt møde - men hvis man vil bestille et portræt som en overraskelse (gave), kan jeg sagtens nøjes med fotografiet, der skal være meget vellignende. Prisen afhænger af materiale, størrelse, samt af hvor mange personer, der skal portrætteres (hvis man eksempelvis ønsker et dobbeltportræt af et søskendepar). Olie, der kræver en længere forarbejdnings og tørretid er selvfølgeligt dyrere end blyant eller andre bløde materialer. Når jeg er klar over hvad, du ønsker, giver jeg et bindende tilbud. Et priseksempel for et enkelt portræt i blyant målende 35 X 35 cm som nedenstående er ca 3000 kr.

Jeg mener selv, at jeg er bedst til portrætter i blyant eller andre bløde materialer, og vil varmt anbefale, at man vælger dette medium, hvis man ønsker et af mine portrætter.

Et priseksempel på et landskabsmaleri målende ?? X ?? cm. i olie, malet ud fra et fotografi, du leverer er ca. 5000 kr. Det er som regel - med mindre man er helt klar over, hvad man ønsker - en fordel at tage billede og aftale kompositionen sammen, så det kan vi selvfølgeligt også finde ud af.

 

Du er meget velkommen til at kontakte mig. Og hvis du har en foreløbig ide om, hvad du er ude efter, kan jeg give et uforpligtigende tilbud, så du ved omtrent, hvor meget et givent arbejde vil komme til at koste.

 

art@nellilassen.dk

 

Forside